Dyrlæge på Hjul ...

Hjemmebesøg, trygt og bekvemt …

Chip og kattelem , to fluer med et smæk!

I sidste uge var jeg på hjemmebesøg hos Sacha som har to dejlige katte Piv og Miv. Sacha har haft problemer med en fremmede kat der sniger sig ind gennem kattelemmen og æder kattenes mad og jagter hendes katte rundt i stuen.
Det problem har vi nu løst ved at chipmærke Piv og Miv. Samtidig er der blevet monteret en chip-læsende kattelem. Den fungerer således at den kun åbner når Piv og Miv nærmer sig lemmen idet den aflæser chippen som kattene har i nakken.
Desuden er begge katte automatisk registreret i Dansk katteregister og kan bringes hjem hvis de skulle blive væk. Således to fluer med et smæk!

Har I fået hvalpe eller killinger?

Det er altid en dejlig oplevelse når tæven eller hunkatten nedkommer med et skønt kuld. Når de små nuttede så skal sundhedsundersøges, vaccineres og evt. chipmærkes sætter mange af mine kunder pris på at dette kan gøres i hjemmet.
Jeg kommer gerne ud til jer og klarer opgaven i de hjemmelige omgivelser. Når jeg er færdig er hele kuldet sundhedsundersøgt, der er lavet en sundhedsbog til hver af hvalpene/killingerne, de er blevet vaccineret og måske chipmærket og er således klar til at blive givet videre til en ny familie.